Snejbjerg Svømmehal ramt af nedbrud efter lyn

Lang sommerferie for Snejbjerg Svømmehal i 2020

Vi kommer til at holde verdens længste sommerferie i år – svømmehallen åbner nemlig først til august igen – endelig dato offentliggøres ca. 5. august.

I løbet af nedlukningen blev svømmehallens teknik ramt af et lynnedslag, som betyder at svømmehallen ikke kunne sættes i drift umiddelbart efter genåbning blev tilladt.

Da vi følger skolens ferieplan, og derfor alligevel skulle lukke ned fra d. 26. juni, har vi derfor besluttet, ikke at åbne på denne side af sommerferien.

Indtil vi igen åbner, kan vi anbefale et besøg i Ilskov friluftsbad og Legeplads eller Friluftsbadet i Hammerum.

Går turen i stedet til stranden, hvad enten er ved hav eller sø, så tag lige et kig på www.respektforvand.dk for at forberede dig på en sikker badetur.

God sommer, vi glæder os til at se dig igen.